Sæd
til
salg
Anonym sæddonation er lovligt i Danmark, som et af de eneste steder i europa. De store summer, man kan tjene, frister unge mænd til at donere sæd, uden tanke på de børn de sætter i verden.
"Da jeg gik i gymnasiet, løb jeg nogle gange hen og donerede sæd i frikvarteret, fordi vi havde lang spisepause, det var sgu mange penge, da jeg var på SU."
Markus har valgt at deltage anonymt i denne artikel. Hans rigtige navn er kendt af redaktionen.
Markus startede med at donere sæd anonymt dengang han var 18 år. I dag er han 24, og det er et år siden, han stoppede med at donere, han donerede sæd i fem år. Pengene, han fik for sine donationer, faldt på et tørt sted i hans ellers stramme SU-budget. Det var pengene, der fik ham til at starte med at donere. Sædbankerne i dag lover mellem 200 og 500 kroner per donation, og lokker med en månedsløn på op til 4200 kroner om måneden.
Den første sædbank i Danmark blev grundlagt i 1987. Siden da har det været muligt at donere sin sæd. I dag findes der over 800 sæddonorer i Danmark, hvis sæd kan bruges både til børn i Danmark og i udlandet.
Ask Skovsted, da han var ung medicinstuderende og sæddonor
Tilbage i 1988 valgte en anden ung mand at donere sin sæd anonymt. Det var den dengang 20 årige Ask Skovsted. Han var medicinstuderende og havde altid haft en passion for at hjælpe andre. Efter at have set en annonce for sæddonation i skolebladet, meldte han sig som donor.
“Jeg meldte mig, fordi jeg havde nogle vennepar, der var meget kede af det over, at de ikke kunne få børn. Derfor så jeg sæddonation som en mulighed for at hjælpe sådan nogle par”
Anonym eller kendt?
Hos Sædbanken Sellmer Diers får de i gennemsnit 10 donationer om dagen og rigtig mange donorer er studerende. Når man vælger at donere sæd i Danmark, kan man selv vælge, om man vil være kendt eller ukendt donor. Det betyder at man selv kan vælge, om ens mulige børn, må kende og kunne kontakte en i fremtiden.
Da Markus i 2014 besluttede sig for at være anonym donor, gjorde han det mest for at beskytte sig selv imod at blive far. Han mener, det er en god ting, at man kan donere anonymt, ellers havde han ikke valgt at donere, og, så var børnene ikke blevet født.
“Jeg valgte at være anonym donor, fordi jeg tænkte, at der ikke skulle være et barn, der fandt ud af, at hans far bare var en 18-årig knægt, der gjorde det for pengenes skyld.” Markus
​
Ask Skovsted har aldrig villet være anonym. Dengang han donerede, ville han gerne være kendt donor, men da det ikke muligt, besluttede han, at det var vigtigere at hjælpe. Siden sin donation i 1988 har han kæmpet for at blive kendt donor. Først i 2015 fik Ask mulighed for at dele sit donornummer, da han blev medlem af en facebookgruppe for sæddonorer og donorbørn. Men opslaget i gruppen gav ikke pote.
Anonym donor
Den mest populære form for donor. Som anonym sæddonor får hverken forældre eller børn at vide, hvem du er. Man er ikke juridisk far til barnet. Alle donorer har et såkaldt donornummer.
Kendt donor
Som kendt sæddonor kan dine donorbørn, når de fylder 18, kontakte sædbanken og få udleveret oplysninger om dig. Det er op til den enkelte, hvilken slags kontakt man ønsker med sine donorbørn. Man er ikke juridisk far til barnet. Alle donorer har et såkaldt donornummer.
Forretning eller fornøjelse?
Markus og Ask havde vidt forskellige grunde til at donere, selvom de begge var anonyme donorer. Alligevel kan de begge ende med at have børn over hele verden.
Markus regner selv med, at han har tjent mange penge på sine donationer.
“Jeg ikke har styr på præcis, hvor mange gange jeg har doneret. Men jeg har da nok tjent over 100.000 på det. Og det var jo gode penge, da jeg stod som 18-20-årig”.
Ask Skovsted regner med, at han har doneret omkring 130 gange. Han oplever selv, at han skiller sig ud fra donorer som Markus.
“Jeg har talt med en del anonyme donorer, og jeg kan mærke på dem, at jeg skiller mig ud, fordi jeg fra starten af har gjort det for at hjælpe barnløse par og ikke for pengenes skyld”. Siger Ask Skovsted.
Markus ser dog intet problem i, at sædbankerne lokker med penge.
“Hvorfor skulle de ikke gøre det? Jeg tror de færreste tænker, nu skal jeg ind og gøre en god ting, så tror jeg man donerer blod i stedet. Jeg synes sgu det er fint, de lokker folk ind med penge. Så får man bare stukket 200 kroner i hånden kontant.”
Sædens rejse
Danmark er et af de få lande i Europa, hvor det stadig er muligt at være anonym sæddonor. Det er nemlig ulovligt i blandt andet Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Det betyder også, at mange fertilitets-udfordrede søger til Danmark for at få anonym donorsæd. Det betyder også at både Ask og Markus har og kan have børn i udlandet.
Selvom der er mulighed for at få helt op til 100 børn, får den gennemsnitlige, danske sæddonor 20-25 børn verden over. Hverken Ask eller Markus ved, hvor mange børn de er fædre til.
Før sæden kan blive til børn, skal donorer som Markus og Ask donere sæd i en sædbank, hvor sæden behandles og opbevares på en helt særlig måde.
Fordi sæden er tyktflydende, skal den stå et kvarters tid på et vippebord, for at blive mere flydende og homogen. Derefter oprenses den, hvorefter den fryses ned i tanke med flydende kvælstof. Sæden er i “karantæne” op til tre måneder, inden den tages i brug. Sådan fortæller Molekylærbiologen Maja Fedder fra Sellmer Diers
Et valg for livet
Efter at have brugt Facebookgruppen til at søge efter donorbørn uden held, forsøgte Ask Skovsted sig i 2018 med siden MyHeritage. MyHeritage er en side, hvor man kan søge på sit genetiske ophav ved hjælp af en DNA-test. Her oprettede han en bruger og lagde sit DNA ud. Det var sådan hans norske donordatter Guro fandt ham.
​
På den måde lykkedes det for Ask at blive kendt donor og give muligheden for at kende sit ophav tilbage til sine donorbørn.
Det sker med sæden, efter den er doneret
​
Sæd er ikke rent, der er bakterier i. Derfor oprenser man den, det vil sige at man sorterer sædvæsken og døde sædceller fra. Så står man tilbage med de levende og det rene produkt.
Man oprenser sæden ved at bruge gradient, en væske, der har en anden densitet end sæd.
Så centrifugerer man det hele, de levende sædceller vejer mest, og de er tunge nok til at blive slynget ned igennem den her gradient, mens de døde sædceller og de andre celler bliver liggende oppe i toppen. Så kan man bare suge det af. Så har man bare de rene sædceller til sidst.
Sæden fryses herefter i rør i tanke med flydende kvælstof.
“Det var jo helt fantastisk at møde min datter, Guro, det var virkelig en vild oplevelse. Hun kom hertil fra Norge, og så var vi så meget sammen i den weekend, som vi overhovedet havde mulighed for.”
Ask Skovsted er i dag 52 år gammel. Selvom vejen, mod at blive kendt donor, har været lang, har han aldrig fortrudt, at han donerede dengang.
Markus har dog ikke fortrudt, at han er anonym. Han har dog taget forbehold for, at det kan ændre sig i fremtiden.
“Når mine børn bliver 18, kan de kontakte sædbanken, som så kontakter mig, så jeg får en second chance ligesom.”
Markus er som minimum 36 år, når hans donorbørn får muligheden for at kontakte sædbanken, de lange fremtidsudsigter gør, at det svært at forholde sig til lige nu.
“Det lyder måske langt ude at sige, men jeg ved jo ikke engang, om jeg lever til den tid. Så det har jeg ikke tænkt over endnu.”
Ask Skovsted er imod anonym sæddonation. Det er også derfor, han har valgt at være åben for de potentielle donorbørn, der måske vil kontakte ham i fremtiden. Markus mener dog godt, at han kan anbefale andre, at blive anonym sæddonor.
​
“Jeg har venner, der spørger om jeg kan anbefale det, og det kan jeg. Hvis de kan affinde sig med at få børn, de ikke kender, så synes jeg bare de skal gøre det.” Markus
Markus er anonym, men hans rigtige navn er kendt af redaktionen.